Ansøgning om billetter til Jul i Cirkus Reje 15. november
Mødrehjælpen i Svendborg uddeler i samarbejde med Borgerforeningen Svendborg Teater 16 billetter til forestillingen Jul i Cirkus Reje søndag den 15. november.
Julestemningen indtager manegen, når Onkel Reje inviterer til en festlig og fantasifuld juleforestilling for hele familien. I år får publikum en helt særlig oplevelse, når jul og cirkus smelter sammen i et show fyldt med musik, magi og overraskelser. Forestillingen tager fart, da en lille pige pludselig dukker op i cirkus med en stor stofelefant på slæb. Hun påstår, at elefanten er levende og kan lave cirkusnumre. Kan det virkelig passe? Onkel Reje er i hvert fald skeptisk. Men måske er der mere mellem himmel og jord. Og måske er det netop julens magi og et barns fantasi, der kan gøre en stofelefant levende.
Forestillingen finder sted søndag den 15. november, og den begynder kl. 11.00 (dørene åbner kl. 10). Får du billetter, skal du hente billetterne hos en frivillig fra Mødrehjælpen i tidsrummet kl. 10.00-10.15 ved Borgerforeningens hovedindgang.
Ansøgningsfristen er den 29. oktober kl. 20. Kort herefter får du at vide, om vi kan imødekomme din ansøgning. OBS. Venligst kun ansøg om billetter, hvis du er helt sikker på, at I kan deltage på dagen.
Maks. 2 voksne pr. familie.
Læs mere om forestillingen her: https://bfst.dk/events/jul-i-cirkus-reje-2058/
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 15. november 2026 kl. 10:00 til 12:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 29. oktober 2026 kl. 20:00
Sted
Borgerforeningen Svendborg Teater
Ramsherred 4
5700 Svendborg
Arrangør
Mødrehjælpen Svendborg lokalforening
Tlf. +45 61 46 26 73
svendborg@mhj-lokal.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
Slip for konstant at opdatere deltagerlisten. Det sker automatisk – uden at løfte en finger.
Prøv selv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement – også selvom du ikke er en haj til IT.
PS: Du ser denne reklame, fordi Mødrehjælpen Svendborg lokalforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser