Mødrehjælpens lokalforening i Svendborg inviterer i samarbejde med FC Kurant børnefamilier til familiecafe med fællesspisning onsdag den 10. december fra kl. 15.00 i klubhuset hos FC Kurant.
Der er mulighed for forskellige aktiviteter, og kl. 16.00 er der æbleskiver. Til denne del behøver man ikke at tilmelde sig - man dukker bare op.
Fællesspisningen foregår i tidsrummet kl. 17.30-18.30, og her er det kun for dem, der har tilmeldt sig. Der vil være mad i hele tidsrummet til dem, der er tilmeldt.
Det er frivillige fra Mødrehjælpen i Svendborg og FC Kurant, som sørger for lækker og børnevenlig mad.
Tilmelding foregår efter først-til-mølle, da der er et begrænset antal pladser.
Alle børnefamilier i Svendborg er velkomne, og det er gratis at deltage.
Har en i familien fødevareallergi, er vegetar eller lignende, så kan du skrive det i tilmeldingen.